Analyse af valgresultat


Hvis du allerede nu føler, at du har hørt nok om folketingsvalget d. 15 september 2011 og i særdeleshed om valgresultatet, er der ingen grund til at læse videre.

Valgresultatet er for længst offentliggjort og analyseret fra den ene vinkel efter den anden. Det bedste deskriptive overblik fås hos Berlingske, der har samlet lige godt 2.500 sider med resultater fra alle landets valgkredse, for hver kandidat og for hvert parti. Berlingskes valgoverblik er i øvrigt udviklet af dataanalysefirmaet Buhl & Rasmussen. Her på hvemstemmerhvad har vi bidraget med to mini-analyser, en af stemmeprocenten og en af den geografiske polarisering.

I det følgende vil vi kigge nærmere på netto vælgervandringer, forskelle på by og land, stemmeprocent, blanke og ugyldige stemmer, blokkenes størrelse, partiernes størrelse og udviklingen siden 2007-valget. Alt sammen vil vi analysere med udgangspunkt i de tørre tal indsamlet rundt om på landets 1450 valgsteder.


Geografi, deltagelse og de politiske blokke


Grafen herunder viser den parvise korrelation mellem 5 forskellige variable taget fra valgresultatet 2011.

Valganalyse

Hvert punkt i graferne repræsenterer et af landets 1450 afstemningsområder. Linjen viser den bedst passende rette linje (fundet ved simpel lineær regression). Jo større hældning linjen har, jo større betydning har en eventuel sammenhæng mellem de to sammenholdte variable. Jo tættere på linjen punkterne ligger, des stærkere/mere sandsynlig er sammenhængen mellem de to variable. I den diagonale akse ses de forskellige variable, der er analyseret på:
  • ByLand er antallet af stemmeberettigede ved det enkelte valgsted. I landets byer er valgstederne generelt set større end de er i landområderne, derfor kan tallet bruges som indikator for befolkningstætheden – altså by versus land.
  • Stemmeprocent er andelen af afgivne stemmer (opgjort i procent af antallet af stemmeberettigede).
  • Ugyldige er andelen af blanke og ugyldige stemmer (opgjort i promille af antal afgivne stemmer).
  • RødBlok er valgresultatet for rød blok (EL+SF+S+RV) i procent af alle gyldige stemmer ved det enkelte valgsted. Blå bloks valgresultat svarer til 100-RødBlok og er for overskuelighedens skyld ikke medtaget som selvstændig variabel.
  • Udvikling er blå bloks samlede fremgang i procentpoint (tilbagegang, hvor tallet er negativt) siden folketingsvalget i 2007. Rød bloks fremgang svarer til Udvikling*-1 og er for overskuelighedens skyld ikke medtaget som selvstændig variabel.


Hvert felt i den diagonale akse viser den pågældende variabels fordeling. RødBlok's valgresultat er tilnærmelsesvis normalfordelt på de forskellige afstemningsområder. For ByLand-variablen ses det, at de fleste afstemningsområder er små (under 3.000 stemmeberettigede) og enkelte afstemningsområder er meget store (over 12.000 stemmeberettigede).

Af grafen fremgår det at (tallet i parentes er korrelationskoefficienten):
  • Rød blok klarer sig bedre i byerne end på landet (0.46).
  • Hvis stemmeprocenten er høj, klarer rød blok sig generelt set dårligere (se også analyse af stemmeprocenten) (-0.34).
  • Stemmeprocenten er højere ved de små valgsteder/på landet end ved de store valgsteder/i byerne (-0.22).
  • Når stemmeprocenten er lav er antallet af ugyldige og blanke stemmer højt (-0.22).
  • Rød blok klarer sig bedre, hvor blå blok er gået tilbage (-0.22). Dette er nok ikke så overraskende.


V, DF og KD klarer sig bedre i landområder end i byer (-0.44; -0.38 og -0.14), mens de øvrige partier alle klarer sig bedst i byer, mest udtalt for RV og EL (0.46; 0.41).

I forhold til de ugyldige stemmer kan det bemærkes, at det især er hvor yderfløjene DF hhv. EL står stærkt at antallet af ugyldige stemmer er højt (0.12 og 0.11), mens antallet af ugyldige stemmer er lavere end gennemsnittet, hvor K hhv. LA står stærkt. (-0.18 og -0.12).

Det bemærkes, at korrelationen mellem parret ByLand og Ugyldige ikke er signifikant.


Partierne


Nedenfor vises den parvise korrelation mellem de opstillede partiers valgresultat. KD er udeladt, da partiets resultat i de fleste områder er meget lille og usikkerheden ved korrelation er stor.

Korrelation mellem partierne

Korrelationen mellem parrene EL og S; EL og K samt K og V er ikke signifikant.

Af grafen ses det at:
  • EL har stor vælgertilslutning hvor RV og SF også klarer sig godt.
  • EL klarer sig dårligere, hvor V og DF klarer sig godt.
  • SF har flest vælgere, hvor EL, RV og S også klarer sig godt.
  • S har størst vælgertilslutning, hvor V, LA, K og RV klarer sig dårligst.
  • RV klarer sig bedst hvor EL, K og LA klarer sig godt og DF, S og V klarer sig dårligt.
  • K klarer sig bedre hvor RV og LA klarer sig bedre samt hvor S og DF klarer sig dårligt.
  • V klarer sig bedst hvor de fire partier fra rød blok klarer sig dårligst.
  • LA klarer sig bedst hvor RV, K og V klarer sig bedst og S og DF klarer sig dårligst.
  • DF klarer sig bedst hvor RV, EL, K og LA klarer sig dårligst.


Er koefficienten positiv, kan det tolkes som om, at partierne deler vælgersegment, mens en negativ koefficient kan betyde at partierne taler til forskellige grupper. På baggrund af denne tolkning vil det blandt andet kunne læses at:
  • DF's vælgere ligger tættest på V og S's vælgere og længst fra RV, EL og LA.
  • LA's vælgere ligger tættest på RV, K og V.


I rød blok er især RV interessante fordi deres vælgersegment overlapper K og LA's.
I blå blok er DF tilsvarende interessante fordi deres vælgersegment overlapper S's.


Netto vælgervandringer


Nedenfor vises den parvise korrelation mellem de opstillede partiers fremgang/tilbagegang siden valget i 2007 i procentpoint. KD er udeladt, da partiets fremgang/tilbagegang i de fleste områder er meget lille og usikkerheden ved korrelation er stor. LA er udeladt fordi vi finder det problematisk at sammenholde partiets valgresultat med Ny Alliances.

Netto vælgervandringer

Graferne er baseret på tal fra 1152 af de i alt 1450 afstemningsområder (79 %). Medtaget er de afstemningsområder som ved folketingsvalget 2011 havde et antal stemmeberettigede der afveg mindre end 15 % fra antallet af stemmeberettigede ved samme afstemningsområde ved 2007-valget. Størstedelen af de resterende afstemningsområder er enten blevet nedlagt eller sammenlagt siden folketingsvalget i 2007.

Når korrelationskoefficienten er positiv har de to sammenholdte partier fået deres hhv. bedste og værste valgresultater i samme afstemningsområder. De har altså ikke (netto) taget vælgere fra hinanden, men vundet og tabt vælgere af samme vælgersegment.
Omvendt hvor korrelationskoefficienten er negativ, har det ene parti opnået størst fremgang i procentpoint, hvor det andet parti er gået mest tilbage (målt i procentpoint). Dette tolker vi, som at det parti der overordnet set er gået tilbage har afgivet stemmer til det parti, der overordnet set er gået frem. Hvis de to partier ikke er gået entydigt frem eller tilbage, vurderer vi at de har kæmpet om de samme stemmer og afgivet stemmer til hinanden alt efter afstemningsområdet.

Korrelationen mellem parrene SF og DF; S og DF samt K og DF er ikke signifikant.

Graferne viser at (korrelationskoefficienten i parentes):
  • EL og RV har vundet vælgere fra SF (-0.73 og -0.56) og S (-0.43 og -0.59), men har ikke taget fra hinanden (0.46).
  • SF har afgivet vælgere til EL og RV samt i mindre omfang V (-0.18).
  • S har især mistet vælgere til RV og EL, samt i begrænset omfang til V (-0.28).
  • RV har primært taget vælgere fra S og SF (-0.59 og -0.56).
  • K har i stort omfang afgivet vælgere til V (-0.65).
  • V og DF har afgivet vælgere til hinanden (-0.38). V har desuden afgivet vælgere til S (-0.28).
  • DF's vælgere er gået til V (-0.38) og i mindre grad EL (-0.20).


Når partiernes fremgang/tilbagegang sammenholdes med variablen Udvikling, ses det at samtlige partier går frem hhv. tilbage hvor deres blok gør det samme, med undtagelse af RV hvis udvikling fra forrige valg korrelerer omend meget svagt med blå bloks.

Sammenholdes ByLand-variablen med partiernes fremgang/tilbagegang ses det at mens S har sine bedste resultater i byerne (0.11) og V de bedste resultater på landet (-0.46), så er S ved dette valg gået mest frem på landet (-0.42) og V mest frem i byerne (0.29). For de øvrige partier gælder det at de er gået mest frem, hvor de også står bedst (undtaget K hvis tal ikke er signifikante).

Kilde: Dataanalysefirmaet Buhl & Rasmussen

Buhl & Rasmussen
CC-BY 4.0 licens        [ Kontakt ] [ FAQ ]