Ny dimension i dansk politik


Den klassiske højre-venstre skala er stadig dominerende, når partierne i folketinget skal placeres i forhold til hinanden. Analysen her viser, at der kan identificeres en ny dimension i alliancemønstrene i Folketinget. Enhedslisten og Liberal Alliance kan enes om problemstillinger vedrørende individuel frihed/rettigheder, hvilket er centralt for den "nye dimension".


Alene baseret på stemmeafgivelserne i folketingssalen kan de politiske partiers placering i forhold til hinanden bestemmes. I folketingssamlingerne fra 2001 og frem til 2011 kan en en-dimensionel model med stor præcision forklare partiernes stemmeafgivelser (modellens forklaringsgrad er på 91-100 %, jf. denne analyse).


I den seneste folketingssamling - fra valget i 2011 frem til oktober 2012 - har der været 413 afstemninger i folketingssalen. 85 af afstemningerne er vedtaget ved enstemmighed, de resterende 328 danner grundlag for denne analysen. Hvis partiernes placering modeleres i een dimension fås ca. samme resultat som ved de tidligere samlinger: Enhedslisten i den ene ekstrem og Dansk Folkeparti i den anden. Enhedslisten længst fra midten, Socialdemokraterne, SF og de Radikale sammen, Venstre, de Konservative og Liberal Alliance meget tæt på hinanden. Det er ikke så overraskende. Forklaringsgraden (andel korrekt forudsagt efter partiets ideal-point) svinger mellem 73 og 100%, hvilket er betydeligt lavere end for en tilsvarende analyse i den tidligere valgperiode. Det er specielt Liberal Alliances stemmemønstre, der er usikkerhed omkring. Liberal Alliance ligger på 73%, mens de øvrige ligger på 92% eller over.


Tilføjes endnu en dimension til modellen stiger forklaringsgraden til 96-100%. I to dimensioner svarer første dimension til, hvis analysen var kørt med kun en dimension. I anden dimension derimod placeres partierne i rækkefølgen: DF, V+K, S+R+SF, EL, LA. LA ligger altså modsat DF i en dimension, hvor de er tættest på EL. Det skal dog bemærkes at de to dimensioner ikke er uafhængige, der findes altså også alliance-mønstre på tværs af dimensionerne (svarende til skrå linier i et to-dimensionelt rum).


Partiernes placering i to dimensioner, folketingssamling 2011-12
Figuren viser partiernes placering i to dimensioner. Der er indtegnet linjer, der hver afgrænser et sæt af vindende koalitioner. Ved hver linje er angivet, hvor mange afstemninger de dækker over. F.eks. kan det ses, at regeringen har dannet flertal alene med Enhedslisten i 90 tilfælde, og at Liberal Alliance har været isoleret ved 32 afstemninger.




De afstemninger der ikke kan forklares vha kun en dimension er afstemninger, hvor LA står alene (32 stk), hvor LA og EL stemmer alene sammen (4 stk) eller alene med regeringen (29 stk). Indførelsen af dimension nummer 2 kan desuden forklare, at DF og EL stemmer sammen (6 tilfælde) og sammen med regeringen (10 stk).


Gruppen af afstemninger hvor LA og EL har stemt sammen med regeringen samt de afstemninger hvor LA og EL har stemt alene sammen mod resten af partierne kan kaste lys over hvad 2. dimension dækker over. Det handler om sager som: fixerum, familiesammenføring, knivforbud, overvågning, euforiserende stoffer, elevplaner, decentralisering, kriminelle lavalder, udlændinge lovgivning mv. En samlende betegnelse for disse afstemninger kunne være individuel frihed/rettigheder.


Der har været i alt 413 afstemninger i folketingssalen siden 2011-valget. Stregerne på figuren repræsenterer tilsammen 298 afstemninger. Dertil kommer 80 afstemninger med enstemmighed. Sammenlagt 30 afstemninger ud af de 328 (~9%) kan ikke forklares fuldt ud med afsæt i de to dimensioner. Et eksempel på en alliance der ikke kan forklares, er skattereformen (regeringen med Venstre og de Konservative).


Følgende koalitioner kan ikke beskrives ved hjælp af modellen: Regeringen med V og K = 10 afstemninger. Regeringen med K og EL = 7 afstemninger. Regeringen med V og EL = 5. Dertil kommer 13 afstemninger fordelt på 7 alliancemønstre med mellem 1 og 3 afstemninger hver.


Den anvendte statiske model kaldes IDEAL (Multidimensional Item-Response Models via Markov chain Monte Carlo (MCMC)). Modellen er kørt i 50000 iterationer og efterbehandlet vha funktionen postProcess for at fremhæve den omtalte tolkning af 2. dimension. For yderligere information om modllen henvises til Clinton, Joshua, Simon Jackman and Douglas Rivers. 2004. The Statistical Analysis of Roll Call Data. American Political Science Review. 98:335-370. Analysen er foretaget i statistikprogrammet R.



Se også:
- Listen over oftest forekomne politiske alliancer i Folketinget (opdateres løbende).
- En tilsvarende analyse af partiernes placering i en dimension udarbejdet på baggrund af stemmeafgivelserne fra i folketingssamlingerne i forrige valgperiode (2007-2011).

Buhl & Rasmussen
CC-BY 4.0 licens        [ Kontakt ] [ FAQ ]