Sådan bruger København pengene
Høje udgifter til dagtilbud til børn og unge - lave til tilbud til ældre og kommunalbestyrelsen.
Københavns Kommune har 638.117 indbyggere, hvilket gør kommunen til landets største kommune. Kommunen har et årligt budget på 46 mia. kroner.
Budgettet er fordelt på ni hovedposter, hvoraf den største post er social- og sundhedsvæsen.
16 procent går til undervisning og kultur og 15 procent
til administration.
København er en af de rigere kommuner med skatteindtægter pr. indbygger på 3.282 kroner over gennemsnittet. En del af forskellene mellem kommunernes indtægtsgrundlag og udgiftsbehov justeres via den kommunale
udligningsordning. København modtager 8.3 mia. kroner fra denne.
Anlægsudgifterne i kommunen er de højeste i landet set i forhold til driftsudgifterne. Anlægsudgifterne udgør 9 procent af de samlede udgifter.
Høje udgifter til dagtilbud til børn og unge
Set i forhold til Danmarks øvrige kommuner har København høje udgifter til dagtilbud til børn og unge: 8.430 kroner pr. indbygger eller 3.091 kroner mere end gennemsnittet. Posten omfatter dagpleje, vuggestuer, børnehaver, fritidshjem og klubber. Ingen andre kommuner bruger flere penge på dagtilbud til børn og unge end København.
Omvendt bruger kommunen knap så mange penge på tilbud til ældre. Kun 5.944 kroner pr. indbygger er i år afsat til dette formål. Størstedelen af disse udgifter hører under pleje og omsorg, som betegner hjælp til ældre i plejehjem og gennem hjemmeplejen.
Et andet område, hvor kommunen bruger få penge, er kommunalbestyrelsen, hvor der i 2021 er budgetteret med udgifter for 60 mio. kroner. Mindre kommuner har typisk større udgifter pr. indbygger til kommunalbestyrelsen, mens større kommuner har relativ få udgifter til samme. København bruger femtemindst pr. indbygger på dette område.
København adskiller sig desuden fra landets øvrige kommuner ved at have relativt høje udgifter til kirkegårde, teatre samt kontanthjælp og relativt lave udgifter til musikarrangementer, folkebiblioteker samt folkeskoler.
Artiklen er genereret på baggrund af tal for kommunernes budgetter 2021.
Forklaring
Figuren viser Københavns Kommunes udgifter. For hver post er udgiften beregnet som nettoudgift fratrukket eventuel statsrefusion, renteindtægter, beløb på anlægskonti eller anden indtægt. Posterne er herefter lagt sammen og grupperet efter hovedkonti.
Kommunernes budgetter er indhentet fra
Danmarks Statistik, hvortil kommunerne ifølge lov indberetter budgetoplysninger for indenrigsministeriet. Kommunernes faktiske udgifter kan afvige fra det budgetterede.
Boble-diagrammet og ikoner er baseret på kode fra
Bubbletree library.
Henter data...